Arrild vandværk har indgået et samarbejde med Vandværkernes edb-service i Holsted. Det betyder at opkrævning af vand nu bliver udført fra kontoret i Holsted.

Med det nye samarbejde har forbrugerne mulighed for at komme i kontakt med vandværket vedrørende afregning, mandag til torsdag fra kl. 9 til 12 og 13 til 16.30, samt fredag fra kl. 9 til 13 på tlf. 7539 3255 eller mail: post@vand-edb.dk

Henvendelse vedrørende driftsforstyrrelser, ledningsbrud samt vandværkets daglige drift, er stadigvæk til Kaj Mamsen på tlf. 21454593.

Forbrugere, der i dag er tilmeldt betalingsservice, har desværre ikke mulighed for at flytte deres nuværende betalingsserviceaftale med til det nye system.

Det vil derfor være nødvendigt at tilmelde aftalen igen, enten via homebank eller ved henvendelse til forbrugerens bank. Til brug for tilmelding til betalingsservice skal anvendes:

Forbrugernummer (12 cifre)

PBSNUMMER: XXXXXXXX

DEBITORGRUPPE: 00001

Disse fremgår af det vedlagte girokort.

De kommende opkrævninger vil foregå 1/4 årligt. Forbrugere der tidligere var månedsvis opkrævet overgår ligeledes til 1/4 årlig opkrævning.